---
title: "Tilskudsordning og udlevering af gratis radiatorventiler ophører"
description: "Ordningen ophører 1. januar 2027"
date: "2026-09-14"
created: "2026-09-14"
---

# Tilskudsordning og udlevering af gratis radiatorventiler ophører

Ordningen ophører 1. januar 2027

[Hjem](https://thisted-varmeforsyning.dk/)

                    [Nyheder](https://thisted-varmeforsyning.dk/nyheder)

                [Tilskudsordning og udlevering af gratis radiatorventiler ophører](https://thisted-varmeforsyning.dk/nyheder/tilskudsordning-og-udlevering-af-gratis-radiatorventiler-ophoerer)

Thisted Varmeforsyning har besluttet, at den nuværende tilskudsordning for forbrugerinstallationer samt udleveringen af gratis forindstillelige radiatorventiler ophører.

Ordningen har gennem en årrække haft til formål at medvirke til optimering af forbrugerinstallationerne og dermed sikre en bedre afkøling af fjernvarmevandet.

En god afkøling er fortsat meget vigtig for os. En lav returtemperatur er afgørende for, at fjernvarmesystemet kan drives så effektivt som muligt, og det er derfor fortsat vigtigt, at forbrugerinstallationerne er korrekt indreguleret og fungerer optimalt.

Vi har imidlertid evalueret den nuværende tilskudsordning og vi må konstatere, at ordningen ikke har givet den ønskede effekt i forhold til at forbedre afkølingen.

Følgende ophører pr. 1. januar 2027:

- Udlevering af gratis forindstillelige radiatorventiler til 2-strengsanlæg.
- Tilskud til udskiftning af ældre varmtvandsbeholdere/varmtvandsvekslere til lavtemperaturvekslere.
- Tilskud til nedtagning af varmevekslere

Fra 1. januar 2027 vil der således ikke længere kunne søges om tilskud efter den nuværende ordning, ligesom der ikke længere udleveres gratis radiatorventiler. **Igangværende sager skal ligeledes være afsluttet/udbetalt inden 1. januar 2027.**

Har du spørgsmål til ændringen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
